Mest stillede spørgsmål

Kort om Farsø Motionsklub:

Vi er en forening, der blev stiftet i 1993, som er drevet af frivillige lokale ildsjæle. Vores center råder over ca. 500 m2 træningslokaler med helt nyt udstyr og maskiner fra blandt andet Life Fitness og Hammer Strenght, samt Indoor Bike-sal med de nyeste Body Bike+ cykler og Intelligent Cycling system. Vores lokaler er beliggende i kælderetagen i Dr. Ingridhallerne, hvor vi har gode adgangsforhold og masser af gratis parkeringspladser lige uden for døren. Vi har en god stemning og omgangstone, og alle er velkomne til at træne hos og med os.

Hvis du har forslag, ønsker eller ideer, er du altid velkommen til at kontakte et af bestyrelsesmedlemmerne. Du finder kontaktoplysningerne under fanen "Bestyrelsen" i toppen af hjemmesiden.

Hvordan melder jeg mig ind?

Du skal melde dig ind her på hjemmesiden eller hos instruktøren i vores åbningstid. Du skal downloade app'en GoMember til din mobil. Det er din vej til at låse dig ind i centret, booke dig ind på hold osv.

Man bliver opkrævet et indmeldelsesgebyr på kr. 50,00, som betales sammen med første kontingentopkrævning.

Hvordan betaler jeg mit kontingent?

Du modtager en mail med fakturaen på dit kontingent. Her kan man vælge:

- at oprette en Mobile-pay betalingsaftale, eller

- Nets betalingsaftale (kan kun benyttes på et almindelig Dankort)

Når denne er oprettet, vil din kontingent blive betalt automatisk, indtil du går ind og udmelder eller pauser dit medlemskab.

Herefter vil aftalen automatisk blive slettet.

Hvordan melder jeg mig ud?

Du skal melde dig ud her på hjemmesiden eller i app'en. Det gør du ved at:

1) trykke på dit navn øverst i højre hjørne,

2) trykke på "udmeldelse" og

3) "meld mig ud". Skriv meget gerne en note om, hvorfor du ønsker udmeldelse.

Du skal være obs. på at du udmeldes fra det øjeblik, du trykker på udmeldelse. Dvs. at din adgang til centret lukkes med det samme.

Kan jeg holde en pause med mit medlemskab?

Det kan du - for 1 måned ad gangen!

Ved at logge dig ind på hjemmesiden, finder du en pause-knap på forsiden. Den sætter dit kontingent på pause i en måned.

Dvs. at hvis du f.eks. trykker på pause-knappen den 10/4, vil du være på pause indtil den 10/5, hvor du automatisk vil blive opkrævet igen.

Hvis du ønsker pause i længere tid, skal du ind og trykke på pause.knappen inden den næste opkrævning vil blive sendt til dig.

Hvordan fungerer gæste-/turistbetaling?

Ved gæste-/turistbetaling får du en kode, der virker én gang. Du betaler altså et engangsbeløb for én træning.

Hvad er motionscenterets åbningstider?

Motionscenteret er åbent hver dag fra kl. 04:00 til kl. 23:00, alle dage året rundt.

Hvornår er der instruktører i motionscenteret?

Vores dygtige instruktører er i motionscenteret mandage, tirsdage, onsdage og torsdage i tidsrummet fra kl. 17:00 til kl. 19:00. Dog er der ikke instruktørtider i uge 8 (vinterferie), uge 42 (efterårsferie), hele Juli måned (sommerferie) samt alle danske Helligdage.